Leder: Redaktionen melder ind

Tirsdag den 5/3 var første åbningsdag for redaktionen “Hvem Hvad Hvor, Viborg”. Redaktionen er åbnet i en kommune, hvor den altoverskyggende nyhed er Søren Papes tragiske og alt for tidlige død.

Af Alfred Lykke Jeppesen og Gustav Petz 

Med stor respekt og ydmyghed, vælger vi at distancere os selv fra denne tragiske sag. 

Ligeledes vil vi udtrykke vores dybeste medfølelse, og på vegne af hele redaktionen kondolerer vi mange gange til både Søren Pape Poulsens venner og familie. 

Vi på redaktionen, har bevidst valgt at fokusere på nyheder omkring livet i kommunen, for unge så vel som ældre borgere. 

Nyhederne spænder bredt på redaktionen, lige fra byens bedste ekspedient til handicaptoiletter i domkirken. Vi har valgt ikke at dække Søren Papes død, da vi vurderede, at det ville blive en udfordring at komme på nye vinkler omkring dette, derudover forventede vi, at vi ville ryge bagerst i køen, bag de “rigtige journalister” der dækker denne begivenhed tæt. 

Juliane og Kamilla har begge fundet historier der omhandler handicapområdet. Julianes artikel dykker ned i Betine, der har fundet nye måder at finansiere sin operation ved hjælp af auktioner. Kamillas historie tager fat i Viborg vartegnet, Domkirken.  

Sofie er blevet lukket ind i et ellers lukket fællesskab, da hun fik lov til at komme med til åbent hus i en af Viborgs loger.
 

Hvem Hvad Hvor Viborgs nyheder er ikke blot høstet alene i Viborg by, et par af vores skribenter har søgt udenfor bymuren for at finde de bedst tænkelige nyheder til hele Viborg Kommune.  Dette udmundede sig i et veleksekveret videoprojekt fra Nicolai, samt en skarpvinklet historie fra Poul om analog undervisning på gymnasiet i Bjerringbro. 

Ulrikke og Regine tog med på tur tilbage til Viborg i det 19. Århundrede, hvor en række ældre hyggede sig med en rekonstruering af Viborgs gader fra 1800-tallet i Viborg Miniby. 

Naja har været på VIA for at besøge Vejen til venner – for folk der mangler relationer, et projekt startet af 5 pædagogstuderende. Projektet startede i det små, men i dag måler deltagernummeret hele 20 gangere. Alle kommer med det fælles, at de oplever at mangle relationer, som de kan etablere sig herigennem.  

Anna har skrevet om et værested for udsatte, hvor hun blev stærkt akkompagneret af Oskar på fotosiden. Værestedet er blevet bevilget af Viborgs kommunalbestyrelse, og vækker smil blandt de udsatte. Oskar har udover fotos til Anna skrevet om Byens Bedste, hvor han mødte to nominerede til byens bedste ekspedient. 

Laura har skrevet om det nye studenterhus der skal tilegnes de studerende i Viborg. Fra og med sommeren 2024 huserer Viborg gennem AU en række nye uddannelsesmuligheder.  

Det som alle historier har tilfælles er, at de taler ind i, hvad det vil sige at være viborgenser, og alle berør det personlige herved. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *